søndag den 25. februar 2024

Dyr - Kribensis ( Dyreholdsopgave A)

 

Kribensis (Nico)




Fisk er et godt kæledyr af flere årsager. De kræver ikke meget plads og kan nøjes med at blive fodret en gang om dagen. Man kan få mange forskellige typer af fisk som har hver deres egne behov for at overleve. I dette tilfælde er der taget udgangspunkt i, at de ikke kræver andet end fiskefoder eller insekter. Derudover er der efterhånden flere studier som viser, at fisk i akvarium kan nedsætte stressniveauet hos mennesker. Derfor er der også flere institutioner og virksomheder som er begyndt at få akvariums etableret på arbejdspladsen. Det er særligt brugt i børnehaver da det som nævnt kan have en beroligende effekt på børnene og derved har lettere ved at slappe af.

Det kommer måske ikke som en overraskelse for mange, at lige netop akvarier har en god effekt på mennesker. Vi lever nu i en tid hvor der er meget stress og rigtig over fart over hverdagen og midt i alt det har man brug for et mentalt åndehul. Fisk og vand har på mange mennesker en utrolig positiv og beroligende effekt alene det bare at der er vand kan være nok. Når man så har alle elementerne i et akvarium går det hele op i en højere enhed.

Hvis det er, at man vælger at anskaffe sig et akvarium har det selvfølgelig også sine forpligtelser i form af hvordan man passer og de fisk man vælger. Der er fiskearter som ikke kan fungere sammen og simpelthen spiser hinanden. Der er også fisk som holder sig til at spise vandplanter, fiskefoder m.m. Derfor er det en god ide på forhånd at have en klar ide om, hvad det er man ønsker i et akvarium idet, at man kunne komme til at skabe et miljø som ender ud i et blodbad blandt fiskene, hvilket ikke er optimalt når man gerne vil opnå en ned regulerende effekt.'

Valget i første omgang fald på arten Kribensis da det eftersigende skulle være en fisk som er let at holde og opdrætte. Kribensis lever ofte i par og får gerne flere fiskekuld om året. Det er ikke altid ensartet i forhold til om det er hunnen eller hannen som tager sig af ungerne. Hvis hunnen tager sig af ungerne ordner hannen reviret rundt omkring deres redde ellers er de begge omkring ungerne. 

Kribensis stammer fra cichilde arten og stammer oprindeligt fra Afrika. Kribensis trives bedst sammen med egen art inden for cichilde da den ellers godt kan blive territorial. Andre akvariefisk som scalare eller guramier ville den godt kunne gå sammen med. 

Håbet med det her fiskeprojekt er, at se hvordan fisken agere i forskellige situationer og tilstande som f.eks. når den har lagt æg, når ungerne kommer eller andre fisk i akvariet. Derudover kunne det også være interessant at se og mærke om det kan gøre en forskel i hjemmet nu, hvor man mener det kan have en nedsættende effekt på b.la. stress, blodtryk osv. Specielt i en familie, hvor dagligdagen til tider går rigtig stærkt. 


Dyreholdsopgave A


1 - Jeg synes personligt det er svært at finde en konkret målgruppe til lige det her projekt da det rammer meget bredt. Jeg har dog valgt at sætte akvariet op herhjemme og inddrage min "bonus-datter" ind i projektet. Da hun er en pige på 4 år, men med godt gang i. Jeg vil se om det kan være medvirkende til at skabe noget ro omkring hende og generelt os alle herhjemme i familien. Jeg arbejder også på, at få lov til at sætte et op på arbejdet som er et bosted for børn og unge med sociale og psykiske udfordringer. Så egentlig en bred målgruppe. 

2 - Kigges der på læringsudbyttet kan man evt. kigge på den nye viden som børnene skulle få omkring fisk, vand osv. Det kan også være det enkelte barn formår at skabe en ro omkring sig og derved lære at kunne slappe af. Det kunne f.eks. være en dreng fra mit arbejde med diagnosen ADHD som har meget svært ved at finde ro og til tider agere uhensigtsmæssigt og egentlig ikke som drengen ønsker. Kunne det her mulige projekt på arbejdet gøre en forskel der og være med til at give ro? Kigger jeg i mit eget hjem med min "bonus-datter" ville udbyttet være at lære at fordybe sig og skabe ro omkring sig uden det kræver f.eks. elektronik. At skabe en ro vil være et godt udbytte for alle parter, da det giver en god forudsætning for at modtage ny læring. 

3 - Indretningen herhjemme er, at akvariet er placeret i vores køkken-al-rum hvor det er tilgængeligt. Der er hele tiden mulighed for at man kan sidde eller ligge og kigge på det. Når der er kommet en forståelse for fiskene og indretningen i akvariet i dette tilfælde med huler da fiskene trives i det, kan man med tiden tilsætte flere elementer i som f.eks. planter også kan man observere sammen og det gør noget ved fiskene. Dette kan være med til at fremme en forståelse for hvordan nogle fisk agere i forskellige forhold og derved skabe en læring omkring f.eks. dyreliv og vigtigheden i planter i naturen / under vandet. 

4 - Hypotese, fødekæder / fødeemner, observere. 

5 - Jeg vil i starten kigge på nysgerrigheden omkring akvariet og se om det skaber en interesse da det vil være positivt i forhold til at indtage ny læring. Det kan f.eks. være håndtering af fiskene, forståelse for hvornår de skal spise og hvornår de skal have ro.  

1 kommentar:

  1. Hej Nico.
    Tak for dit indlæg. Godt at du er kommet i gang med dit dyrehold og har gjort dig nogle overvejelser omkring dit valg af art, samt nogle grundlæggende overvejelser omkring det at have dyr i pædagogisk praksis. Jeg savner lidt omkring nogle af de overvejelser
    der knytter sig dyreholdsopgave A) hvor du overvejer hvilken bruger/borgergruppe dyreholdet kan anvendes til, samt hvilke behov dit dyrehold skal / kan tilgodese? Jeg vil fremadrettet anbefale dig at tage udgangspunkt i opgavespøgsmålene, da jeg tror det vil give dig noget struktur at arbejde ud fra (du kan evt. lade dig inspirere af gruppe 2 s indlæg om opgave a. https://traekloeverne.blogspot.com/2024/02/dyreholdsopgave-regnorme.html)

    Du gør dig også nogle refleksioner over hvordan akvariefisk kan modvirke den stress, der synes at høre sammen med en hverdag i et morderne samfund (husk at kildehenvise til studierne). Selvom det er virkeligt spændende og relevant i pædagogisk praksis, vil jeg anbefale dig som minimum også at forholde sig til hvilke naturfaglige begreber dyreholdet kan give anledning til at introducere/bearbejde. Dette skyldes at det naturvidenskabelige udgangspunkt er styrende i kompetencemålet, og derfor meget vigtigt at du hele tiden tænker det naturvidenskabelige og det naturfagsdidaktiske ind i dit dyrehold.

    Tak for indlægget og pøj pøj med fiskene, det bliver spændende at følge fremadrettet.

    SvarSlet

Plantehold (opdatering) 2-4-2024

  Opdatering af plantehold Så blev det tid til at få plantet om eftersom det gik lidt i stå med spirringsprocessen og de forskellige sorter ...