tirsdag den 2. april 2024

Plantehold (opdatering) 2-4-2024

 Opdatering af plantehold

Så blev det tid til at få plantet om eftersom det gik lidt i stå med spirringsprocessen og de forskellige sorter ikke voksede mere og der ikke længere var plads i det lille "drivhus" fra skolen. Derfor er der investeret i en stor flamingokasse, hvor er blevet plantet over i. 





Og som i kan se er de blevet sat uden for nu. Jeg har på ingen måde erfaring med om det er for tidligt eller andet, men det må tiden vise. 




Dyreholdsopgave E (Nico)

 

15. Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyreholdet?

Inden projektet startede, havde jeg allerede forsøgt at blive klogere på arten Kribensis og havde været inde og finde informationer om, hvad der var optimale forhold og hvad der var godt, hvis de skulle lægge æg. Derimod er vi blevet bevidste om, at Kribensis er meget territoriepræget og en ret aggressiv fisk lige på det område. Vi oplever at fiskene er meget mere afhængige af deres små huler end først antaget og derfor er fokus på, at de hele har mulighed for tilgang til en eller flere. Når de ikke er tilfreds med deres huler, er det observeret at fiskene selv rykker rundt sandet og stenene, hvilket er meget interessant at observere.

16. Hvilke etiske spørgsmål giver dyreholdet mulighed for at arbejde pædagogisk med?

Et etisk spørgsmål kunne være om det er okay at holde fisk i akvarium bare for at skulle yngle unger på dem. Hvad skal der ske med vores fisk efter projektet når man kommer tilbage til dagligdagen uden dyreholdsprojektet da tiden vil blive brugt anderledes. Er det ok at bruge fisk som et beroligende middel nu, hvor de også er levende væsner?

17. Hvilke perspektiver tænker du dyrehold har (almen dannelse, den åbne skole…)?

Hvis vi kigger på almen dannelse i dette projekt, vil det kunne være med til at lære børnene omkring ansvar i det, at man har med levende væsener at gøre. Der skal sørges for mad, og at der er optimale forhold i akvariet som f.eks. ilt og alge frit.

18. Hvilke gode oplevelser gav dyreholdet anledning til?

Det har helt klart været med til at skabe et fælles tredje da der er vist interesse fra projektet. Det har været meget inspirerende at følge med i deres udvikling omkring ansvaret for fiskene. Det har været det første der skulle kigges til om morgenen og det sidste der bliver spurgt til når de kommer i seng. Det er også lykkedes at få unger som nu i skrivende stund stadig er meget inde i deres kokosnød. Så det har generelt været en stor succes.

I videoen under ses ungerne. 




onsdag den 27. marts 2024

Nico - Dyrehold opgave d

 Dyreholdsopgave D


13. Beskriv hvordan du vil formidle udviklingen i dyreholdet og bruger/borgergruppens læringsudbytte?

Jeg vil sætte mig ned sammen med drengene og starte en dialog om de selv har observeret nogle forandringer hos fiskene. Det kunne f.eks. være om hunnen har fået større mave om deres farver har ændret sig osv. Dette vil også kunne give mig et billede af, hvor drengene er i processen omkring pasning af akvariet og om de tager noget til sig.

Når det kommer det til område her, har jeg en stor tiltro til man lærer bedst ved at være i det selv, altså learning by doing af John Dewey.

14. Hvordan stilladsere læreprocessen? (piktogrammer, iagttagelsesark, bestemmelsesark, vendespil, modeller mm.)

Stilladseringen i dette projekt kunne være at lave et vendespil med selve arten Kribensis, men også tilføje f.eks. kokos Skald da de elsker at bo i det, eller det føde de nu spiser også laver stik.

Et iagttagelsesark hvor det er muligt at skrive ned hvad man ser og observere eller hvad man bliver optaget af under sine observationer. Ved den metode er der en god grobund for at kunne starte en positiv dialog med drengene omkring projektet.  

søndag den 24. marts 2024

Dyreholds opgave E (Chris)

Perspektivering
15. Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyreholdet?

Både børnene og jeg har allerede nu opnået en del ny viden omkring guppyer. Vi har lært at se forskel på en hun guppy og en han guppy. Vi har også lært at for at få dem til at yngle, så skal der være nogle huler, som ungerne kan gemme sig i. Vi har lært at Gubbyerne kan finde på at spise deres unger. Derudover har vi lært at der skal være en bestemt temperatur i vandet og at der skal være planter i akvariet, samt vi har observeret at Guppyerne, ikke fortrækker ægte planter, frem for kunstige, da de opholder sig lige meget ved begge typer. Vi har også talt meget om hvad Guppyerne spiser og hvor meget lidt de egentlig spiser og hvad der sker med maden hvis man giver dem mere end de kan spise.


16. Hvilke etiske spørgsmål giver dyreholdet mulighed for at arbejde pædagogisk med?

Jeg synes at der dukker mange etiske spørgsmål op i forhold til, at arbejde med dyrehold som pædagog. Man skal selvfølgelig hele tiden være sikker på at  fiskene har hvad de skal bruge, såsom mad, den rette temperatur, ilt og cirkulation nok i vandet osv. Spørgsmål omkring er det egentlig okay, at vi køber dyr ind, blot for at lave en skole opgave? hvad skal der ske med dyrene efter? Skyller vi dem ud i toilettet? Koger vi dem? eller er vi tvunget til at holde dem og bruge penge på dem, blot for at tilfredsstille nogle undervisere? Er det ok at holde dyr, hvis man ikke kan give dem den opmærksomhed de fortjener?


17. Hvilke perspektiver tænker I jeres dyrehold har (almen dannelse, den åbne skole…)?

Dyreholdet giver anledning til almen dannelse, da det lærer børnene at tage ansvar at skulle passe et dyr.

De kommunikative og sproglige færdigheder bliver trænet, og børnene danner viden og interesse for dyre området. De motoriske færdigheder bliver også trænet, da Akvariet skal gøres rent, Maden skal dosseres, planter skal holdes og klippes.

18. Hvilke gode oplevelser gav dyreholdet anledning til?

Et fælles tredje med børnene.

At se hvordan det lille akvarie giver børnene ro og skaber rum til fordybelse.

At se fiskene spise

At se de nye små fisk vokse op.

At se børnene tage ansvar og forpligte sig til det, helt af dem selv.


Dyreholds Logbog (Chris)

 Uge 7

Akvariet, pumpe, varmelegme, grus, en kunstig plante, en ægte plante og en bus som min søn ville have, at fiskene skulle have til at skjule sig i. Akvariet skal stå i 1 uge med vand i før fiskene kommer i.


Uge 8

Afsted til bonnies dyrecenter i Esbjerg for at købe fisk, børnene var helt vilde,  ïsær min søn ville gerne have mange flere fisk end de 4 Guppyer, som jeg havde valgt vi skulle nøjes med, han mente at vi skulle have mange flere, især de store guldfisk til have dammen mente han sagtens kunne være i vores 30 liters akvarie. Da vi kom hjem kom vi guppyer op i vandet, hvor de først lå i den pose vi have fået dem i fra butikken i 1 time før vi satte dem ud. De var meget forvirrede da de blev sluppet løs og holdte sig mest i det ene hjørne ved pumpen.




Uge 10

Guppyerne er faldet godt til i akvariet. Min datter Nayana mener at den ene Guppy hun har givet navnet Striber er gravid. Nayana har lånt en bog på biblioteket omkring akvarier og fisk og den læser vi flittigt i hver aften. Min søn Nexus er meget stolt af sin fisk som har fået navnet Dos. Børnene skftes til at fodre fiskene morgen og aften og de sætter en stor ære i det og de husker det hver eneste dag. Det lille akvarie er virkelig blevet samlings punktet og de står flittigt og studerer fiskene flere gange dagligt.


Uge 12
Nayana fik dælme ret, da vi vågnede i morges var der pludselig 4 små baby guppyer. Hvilket har startet en lang snak med børnene om hvordan guppyer bliver gravide og hvordan de yngler. Samt at de godt kan finde på at spise deres unger, hvilket børnene ikke er helt tilfreds over.




tirsdag den 19. marts 2024

Nico - Dyrehold opgave c

Dyreholdsopgave C 


10) Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter... (konkrete ideer).

Ideen med dette projekt er at inkludere to unge drenge fra mit arbejde som begge er kognitivt bagud. Planen er, at de skal være med til at passe akvariet både det med at give fiskene mad, men også være med til at holde det rent for alger osv. Målet er at give en forståelse omkring arten Kribensis, men også selve forløbet med at få dem til at blive et par og forhåbentligt få unger. De skal have en forståelse for fisken livscyklus og hvad de har brug for, for at overleve og formere sig.

11) 11. Afprøv dine pædagogiske aktiviteter. Husk at sammentænke aktiviteterne med dit mål.

Der vil løbende komme opdateringer omkring hvordan forløbet går. Jeg venter stadig godkendelse fra drengenes forældre omkring brug af foto.

12) 12. Beskriv pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar, død mv.)

Min rolle som pædagog i det her projekt er at få inddraget drengene så meget at de bliver fascineret af det og ikke mister interessen. Det kan jeg f.eks. gøre ved at give dem noget ansvar og det kunne være fodring. Derudover give dem en forståelse af hvor de stammer fra og hvad de har brug for, for at overleve. Ved at give drengene de her forskellige informationer og en forståelse for fiskene og akvariet opnår vi muligvis et fælles tredje. Jeg har selv stået for anskaffelsen af de her fisk og medbragt det til arbejdet. Der er to hunner og en han, da målet er at få unger.


mandag den 18. marts 2024

Dyreholds opgave D (Chris)

 13. Beskriv hvordan I vil formidle udviklingen i dyreholdet og bruger/borgergruppens læringsudbytte?

Jeg vil gå i dialog med børnene, om der sker forandringer i forhold til Guppyerne, vokser de, skifter de farve og er der evt. kommet unger til?. Under denne dialog er det vigtigt, at jeg giver plads til børnenes observationer. Som ugerne går vil jeg som pædagog træde mere til side og lade børnene være mere selvstændige når det kommer til den daglige pasning af Guppyerne og til sidst håbe på at jeg som pædagog blot skal stå bagved og observere børnene tage ansvaret for at passe Guppyerne. Dette vil bestemt vise om min formidling har virket. Jeg tror på at learning by doing af John dewey, er den bedste indlæringsform.

Jeg vil også inddrage børnene i at lave om og rengøre akvariet og derved skabe muligheden for dialog, med perspektiv i de omgivelser Guppyerne normalt lever i ude i naturen.

Desuden kan man lave plancher sammen med børnene, som omhandler forskellig fakta om sneglene. Man kan for eksempel inddrage, hvor sneglene lever naturligt, hvad de spiser, og hvordan de ser ud. Plancherne vil give børnene muligheden for, at de kan vende tilbage til dem, når der opstår spørgsmål i forhold til sneglene. Plancherne kan blive et fælles tredje i forhold til at komme ind i en dialog, med henblik på det som blev tegnet.

Jeg vil gennem billeder vise udviklingen af Guppyerne.


14. Hvordan stilladsere læreprocessen? (piktogrammer, iagttagelsesark, bestemmelsesark, vendespil, modeller mm.)

En form for stilladsering af læreprocessen vil være at benytte os af vendespil, hvor der er billeder af hunner og hanner, planter og andre ting fra akvariet. Hvor de skal sættes sammen i stik.

En anden måde kunne være at bruge piktogrammer, hvor det selv er børnene der f.eks farvelægger dem Dette gør det mere overskueligt for børnene og det hjælper dem med at holde fokus og koncentrere sig bedre..



Plantehold (opdatering) 2-4-2024

  Opdatering af plantehold Så blev det tid til at få plantet om eftersom det gik lidt i stå med spirringsprocessen og de forskellige sorter ...