Nico - Dyrehold opgave d

 Dyreholdsopgave D

13. Beskriv hvordan du vil formidle udviklingen i dyreholdet og bruger/borgergruppens læringsudbytte?

Jeg vil sætte mig ned sammen med drengene og starte en dialog om de selv har observeret nogle forandringer hos fiskene. Det kunne f.eks. være om hunnen har fået større mave om deres farver har ændret sig osv. Dette vil også kunne give mig et billede af, hvor drengene er i processen omkring pasning af akvariet og om de tager noget til sig.

Når det kommer det til område her, har jeg en stor tiltro til man lærer bedst ved at være i det selv, altså learning by doing af John Dewey.

14. Hvordan stilladsere læreprocessen? (piktogrammer, iagttagelsesark, bestemmelsesark, vendespil, modeller mm.)

Stilladseringen i dette projekt kunne være at lave et vendespil med selve arten Kribensis, men også tilføje f.eks. kokos Skald da de elsker at bo i det, eller det føde de nu spiser også laver stik.

Et iagttagelsesark hvor det er muligt at skrive ned hvad man ser og observere eller hvad man bliver optaget af under sine observationer. Ved den metode er der en god grobund for at kunne starte en positiv dialog med drengene omkring projektet.  

Dyreholds opgave E (Chris)

Perspektivering
15. Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyreholdet?

Både børnene og jeg har allerede nu opnået en del ny viden omkring guppyer. Vi har lært at se forskel på en hun guppy og en han guppy. Vi har også lært at for at få dem til at yngle, så skal der være nogle huler, som ungerne kan gemme sig i. Vi har lært at Gubbyerne kan finde på at spise deres unger. Derudover har vi lært at der skal være en bestemt temperatur i vandet og at der skal være planter i akvariet, samt vi har observeret at Guppyerne, ikke fortrækker ægte planter, frem for kunstige, da de opholder sig lige meget ved begge typer. Vi har også talt meget om hvad Guppyerne spiser og hvor meget lidt de egentlig spiser og hvad der sker med maden hvis man giver dem mere end de kan spise.

16. Hvilke etiske spørgsmål giver dyreholdet mulighed for at arbejde pædagogisk med?

Jeg synes at der dukker mange etiske spørgsmål op i forhold til, at arbejde med dyrehold som pædagog. Man skal selvfølgelig hele tiden være sikker på at  fiskene har hvad de skal bruge, såsom mad, den rette temperatur, ilt og cirkulation nok i vandet osv. Spørgsmål omkring er det egentlig okay, at vi køber dyr ind, blot for at lave en skole opgave? hvad skal der ske med dyrene efter? Skyller vi dem ud i toilettet? Koger vi dem? eller er vi tvunget til at holde dem og bruge penge på dem, blot for at tilfredsstille nogle undervisere? Er det ok at holde dyr, hvis man ikke kan give dem den opmærksomhed de fortjener?

17. Hvilke perspektiver tænker I jeres dyrehold har (almen dannelse, den åbne skole…)?

Dyreholdet giver anledning til almen dannelse, da det lærer børnene at tage ansvar at skulle passe et dyr.

De kommunikative og sproglige færdigheder bliver trænet, og børnene danner viden og interesse for dyre området. De motoriske færdigheder bliver også trænet, da Akvariet skal gøres rent, Maden skal dosseres, planter skal holdes og klippes.

18. Hvilke gode oplevelser gav dyreholdet anledning til?

Et fælles tredje med børnene.

At se hvordan det lille akvarie giver børnene ro og skaber rum til fordybelse.

At se fiskene spise

At se de nye små fisk vokse op.

At se børnene tage ansvar og forpligte sig til det, helt af dem selv.

Dyreholds Logbog (Chris)

 Uge 7

Akvariet, pumpe, varmelegme, grus, en kunstig plante, en ægte plante og en bus som min søn ville have, at fiskene skulle have til at skjule sig i. Akvariet skal stå i 1 uge med vand i før fiskene kommer i.

Uge 8

Afsted til bonnies dyrecenter i Esbjerg for at købe fisk, børnene var helt vilde,  ïsær min søn ville gerne have mange flere fisk end de 4 Guppyer, som jeg havde valgt vi skulle nøjes med, han mente at vi skulle have mange flere, især de store guldfisk til have dammen mente han sagtens kunne være i vores 30 liters akvarie. Da vi kom hjem kom vi guppyer op i vandet, hvor de først lå i den pose vi have fået dem i fra butikken i 1 time før vi satte dem ud. De var meget forvirrede da de blev sluppet løs og holdte sig mest i det ene hjørne ved pumpen.

Uge 10

Guppyerne er faldet godt til i akvariet. Min datter Nayana mener at den ene Guppy hun har givet navnet Striber er gravid. Nayana har lånt en bog på biblioteket omkring akvarier og fisk og den læser vi flittigt i hver aften. Min søn Nexus er meget stolt af sin fisk som har fået navnet Dos. Børnene skftes til at fodre fiskene morgen og aften og de sætter en stor ære i det og de husker det hver eneste dag. Det lille akvarie er virkelig blevet samlings punktet og de står flittigt og studerer fiskene flere gange dagligt.

Uge 12

Nayana fik dælme ret, da vi vågnede i morges var der pludselig 4 små baby guppyer. Hvilket har startet en lang snak med børnene om hvordan guppyer bliver gravide og hvordan de yngler. Samt at de godt kan finde på at spise deres unger, hvilket børnene ikke er helt tilfreds over.

Nico - Dyrehold opgave c

Dyreholdsopgave C 

10) Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter... (konkrete ideer).

Ideen med dette projekt er at inkludere to unge drenge fra mit arbejde som begge er kognitivt bagud. Planen er, at de skal være med til at passe akvariet både det med at give fiskene mad, men også være med til at holde det rent for alger osv. Målet er at give en forståelse omkring arten Kribensis, men også selve forløbet med at få dem til at blive et par og forhåbentligt få unger. De skal have en forståelse for fisken livscyklus og hvad de har brug for, for at overleve og formere sig.

11) 11. Afprøv dine pædagogiske aktiviteter. Husk at sammentænke aktiviteterne med dit mål.

Der vil løbende komme opdateringer omkring hvordan forløbet går. Jeg venter stadig godkendelse fra drengenes forældre omkring brug af foto.

12) 12. Beskriv pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar, død mv.)

Min rolle som pædagog i det her projekt er at få inddraget drengene så meget at de bliver fascineret af det og ikke mister interessen. Det kan jeg f.eks. gøre ved at give dem noget ansvar og det kunne være fodring. Derudover give dem en forståelse af hvor de stammer fra og hvad de har brug for, for at overleve. Ved at give drengene de her forskellige informationer og en forståelse for fiskene og akvariet opnår vi muligvis et fælles tredje. Jeg har selv stået for anskaffelsen af de her fisk og medbragt det til arbejdet. Der er to hunner og en han, da målet er at få unger.

Dyreholds opgave D (Chris)

 13. Beskriv hvordan I vil formidle udviklingen i dyreholdet og bruger/borgergruppens læringsudbytte?

Jeg vil gå i dialog med børnene, om der sker forandringer i forhold til Guppyerne, vokser de, skifter de farve og er der evt. kommet unger til?. Under denne dialog er det vigtigt, at jeg giver plads til børnenes observationer. Som ugerne går vil jeg som pædagog træde mere til side og lade børnene være mere selvstændige når det kommer til den daglige pasning af Guppyerne og til sidst håbe på at jeg som pædagog blot skal stå bagved og observere børnene tage ansvaret for at passe Guppyerne. Dette vil bestemt vise om min formidling har virket. Jeg tror på at learning by doing af John dewey, er den bedste indlæringsform.

Jeg vil også inddrage børnene i at lave om og rengøre akvariet og derved skabe muligheden for dialog, med perspektiv i de omgivelser Guppyerne normalt lever i ude i naturen.

Desuden kan man lave plancher sammen med børnene, som omhandler forskellig fakta om sneglene. Man kan for eksempel inddrage, hvor sneglene lever naturligt, hvad de spiser, og hvordan de ser ud. Plancherne vil give børnene muligheden for, at de kan vende tilbage til dem, når der opstår spørgsmål i forhold til sneglene. Plancherne kan blive et fælles tredje i forhold til at komme ind i en dialog, med henblik på det som blev tegnet.

Jeg vil gennem billeder vise udviklingen af Guppyerne.

14. Hvordan stilladsere læreprocessen? (piktogrammer, iagttagelsesark, bestemmelsesark, vendespil, modeller mm.)

En form for stilladsering af læreprocessen vil være at benytte os af vendespil, hvor der er billeder af hunner og hanner, planter og andre ting fra akvariet. Hvor de skal sættes sammen i stik.

En anden måde kunne være at bruge piktogrammer, hvor det selv er børnene der f.eks farvelægger dem Dette gør det mere overskueligt for børnene og det hjælper dem med at holde fokus og koncentrere sig bedre..

Dyreholds opgave c (Chris)

 10. Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter... (konkrete ideer).

Jeg har tænkt at afprøve dyreholds opgaven ude på Midtgaarden hvor jeg arbejder, men da det ikke er muligt lige nu, bliver jeg nød til at afprøve det her hjemme med mine børn som mine "borgere".

Mit mål med gubbyerne, er at børnene skal lære om dyrene, deres leveområder, foder og deres livscyklus.

Jeg har fundet på forskellige aktiviteter som jeg vil lave med børnene, som både vil være sjovt og lærerigt. Den ene aktivitet har jeg valgt at kalde "mal en Guppy", hvor vi sammen skal tegne og male en guppy.

Den næste aktivitet jeg vil lave med børnene hedder "Byg dit eget akvarie", her skal børnene lave deres eget akvarie, her skal de selv farvelægge forskellige skabeloner af både fisk, planter og derefter sætte en snor på og sætte dem på en papkasse med hul i, som de selv skal male baggrund på.

Børnene har mulighed for at stille spørgsmål og være undersøgende på guppyerne, et akvaries opbygning osv. her kommer de naturvidenskabelige kompetencer i spil. Det er vigtigt at jeg, som pædagoger, er nærværende, kreativ og vidende i vores kommunikation med børnene.

.11. Afprøv og dokumenter jeres pædagogiske aktiviteter. Husk at sammentænke aktiviteterne med jeres mål.

Jeg vil løbende dokumentere min pædagogiske aktivitet for at demonstrere den røde tråd for mit mål.

12. Beskriv pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar, død mv.)

Min rolle som pædagog er, at støtte, guide og inddrage børnene i aktiviteterne omkring Guppyerne, hvornår de skal fodres og hvor meget, rengøring af akvariet, samt at fortælle om børnene om Guppyerne, hvordan de lever i naturen, hvordan de yngler og ja alle de spørgsmål der dukker op, når vi det fælles tredje, nemlig at holde liv i akvariet. Jeg har sammen med børnene været ude og købe akvarie, planter, varmelegeme, pumpe, foder og ikke mindst fisk. Børnene og jeg står for den daglige pasning af Gubbyerne. Børnene og jeg har talt meget om hvordan kommer der baby Guppyer og i det at vi har købt 3 hunner og en han, hvilke alle fire allerede har fået navnene Ayla, Striber, Plet og Dos, er der store chancer for at Dos befrugter en af de 3 hunner, så vi venter spændt og ser hvad der sker.

Plantehold (Chris)

Da jeg har hængt lidt i bremsen med at få delt mine frø/planter her på blokken vil jeg først starte med at præsentere hvad jeg har sået og der efter hvor langt de er, det er 2 uger siden jeg såede frøene.

De5 ting fra køkkenet er:

Kartoffel

Har valgt 4 købe frø og de er:

De 6 ting fra naturen selv er:

                                                            Klementin kerne

                                                                    Mælkebøtte

                                                                Valnød

                                                                         Brændenæld

Der er sket lidt de sidste 3 uger med mine frø. Må indrømme at det er nu lidt sjovt at følge med i, efter jeg som sådan aldrig har plantet noget før i mit liv, udover skunk da jeg var ung :)

Dyreholds opgave B (Chris) 

Jeg har valgt at det dyr som jeg vil observere her i projektet skal være fiske arten Guppy. Guppy hører til familien af ​​vivi-parøs tandkarpe og er især kendetegnet ved dets farverige udseende, som især er udtalt hos hannerne. De betragtes som let at vedligeholde, reproducerer normalt meget hurtigt i akvariet og er ideelt til begyndere. Guppyer er blandt de mest populære prydfisk til ferskvand og kan findes i forskellige avlsformer i akvarier over hele verden. En guppy når en kropslængde på cirka tre til seks centimeter, hvor hunnerne bliver omkring dobbelt så store som hannerne. Mens kvindelige guppyer med deres sølvhvide skalaer er temmelig iøjnefaldende, er de mindre hanner meget mere farverige og kan for eksempel have forskellige nuancer af rød eller blå. De har også længere halefinner og finner end kvinderne.

Guppyerne kommer oprindeligt fra Caribien og Nordamerika. I 1866 sendte den britiske videnskabsmand og senere navnebror til guppyen, Robert John Lechmere Guppy, nogle eksemplarer fanget i Trinidad til det britiske nationalmuseum. Selv i dag lever guppyer stadig i stort antal i det store udendørs. De små fisk foretrækker lavt vand, såsom vandløb eller flodbredder. Takket være deres modstandsdygtighed og deres hurtige reproduktionsevne er deres bestande, i modsætning til mange andre fisk, ikke i fare for udryddelse, og derfor er guppyen ikke beskyttet.

Jeg har valgt at indrette akvariet med grus i bunden, en kunstig plante og en ægte plante, en grotte, et varmelegme og en pumpe med filter.

Den ægte plante er til at give fiskene skjul, men også give ilt og bearbejde fiskenes afføring.Den kunstige plante er købt både som skjul, men også for at se om fiskene tiltrækkes mere af en ægte eller de er ligeglade med om planten er kunstig.

En pumpe til at producere cirkulation i vandet, samt rense vandet for affald.

Et varmelegme til at holde vandet ca. 24 grader

En grotte til skjul og hvor yngel kan være i fred, så de ikke bliver ædt.

Min tegning over hvordan jeg tænker akvariet

                                                                            Min datters

                                                                        planten bliver sat i

                              Grotten, blev til en bus hvor de kan skjule sig i (min søn fik det sidste ord)

                  Fiskene kommer i vandet, her skal de ligge 1 time. Der er købt 3 hunner og 1 han guppy

Jeg vil løbende holde jer opdateret med med billeder hvor jeg følger udviklingen både af akvariet, men også mine børn. 

Kilde:

 Guppy: Vigtig information om levevilkår og fodring (zooexperte.com)

Kvælstofkredsløb, kemien og filtre.pdf (usb-akvariegoedning.dk)

Dyrehold opgave A Guppyer (Chris)

 Dyrehold opgave A (Chris)

Jeg er sikker på at en målgruppe, som dem jeg arbejder med til daglig hvilke er borger i alderen fra 18 år til 60 år med dobbeltdiagnose, ville have stort glæde af at tage ansvar for at passe og pleje et akvarie, men virkeligheden er også at de ofte svinger så meget i deres beslutninger, så hvad de kan tage ansvar for den ene dag, hurtigt kan ændre sig til den næste dag, her er det ofte både deres psyke, stoftrang eller abstinenser der kan spille ind. Så jeg har besluttet at sætte akvariet op herhjemme og derfor bliver målgruppen for dette projekt mine 2 børn, Nayana på 6 år og Nexus på snart 4 år. Nogle af de ting jeg vil kigge på med det er at holde fisk vil være om det kan skabe et rum her hjemme til fordybelse og ro, specielt ved min datter, da hun har ADHD. Jeg vil også kigge på hvilken læring det giver børnene og om det giver noget ekstra til vores forhold med et fælles tredje.

 

Akvariet er blevet opsat i vores køkken, da det er centralt i vores hus, ligger mellem begge børneværelser, samt det er her vi opholder os mest, da det er her mange lege med børnene forgår pga den store plads , så her vil akvariet få meget opmærksomhed fra alle medlemmer af familien. Jeg vil i i projektet have fokus på de 3 læringsforståelser, således at jeg her også kan følge med i børnenes udvikling.

 

De 3 læringsforståelser er: opdagelsesfasen, undersøgelsesfasen og refleksionsfasen.

 

De lærings tegn jeg vil kigge efter vil være:

 

-Lærer børnene at tage ansvar for fiskene.

 

-Udvikler de større viden, læring og forståelse for fiskene og hvordan et akvarie virker, her tænker jeg på planter, ilt osv.

 

-Har mit ønske om low arousal fungeret, altså finder børnene mere ro når de er sammen med fiskene?

Plantehold (Nico)

 Plantehold

Så er mit planteprojekt kommet i gang og det er gået stærkt de første dage af forløbet. Der er fundet fem forskellige frø inden for de kategorier vi skulle. Og det er gået så stærkt nu, at jeg bliver nødt til at anskaffe mig noget større. De selvlavede potter vi lavede på skolen, er ikke store nok længere.

Dag 3 inde i forløget

Dag 5

Dag 6

Dag 9 ( efter 2 dage på arbejde og ingen vand og kun stående i det lille drivhus som der er lånt på skolen stak nogle af spirerne fra potten. Så der skal rokeres rundt og over i nye potter. 

Der vil komme billeder ind i processen når de kommer over i de nye potter / kasser. Så udviklingen kan følges bedre. 

Dyreholdsopgave B Nico

 Dyreholdsopgave B 

6. Kribensis er en cichilde som stammer oprindeligt nede fra Afrika. En Kribensis opholder sig ofte på bunden af akvariet og gerne i huler eller under ting. Kribensis er også kendt for selv, at grave huller og huler som den kan være i. Det ses også at de kan grave for at dække en indgang til for at det bliver svært at komme ind for andre fisk. Kribensis går gerne i par og i sjældne tilfælde kan de gå i triopar.

Mellemstort levende foder, frostfoder, det skal dog være noget næringsrigt foder hvis hunnen skal sætte ordentligt rogn. Tør foder kan også gå.

Æglægger. Huleleger. Hunnen lægger op til ca. 100 æg. Drægtighed: Æggene klækker efter 2-3 dage. Leg: Hunnen finder en lille hule, et blad eller et sted hun kan lægge sine æg på, kunne også godt være en flad sten gemt lidt væk. Der gør hun rent, imens hannen holder vagt. De deltager begge i pasningen af ungerne indtil de er store nok selv til at klare sig. Øvrigt yngel: Ungerne tager efter 5 dage nyklækkede artemia som foder. Andet micro-foder kan også bruges.

information fundet her: https://www.dyrecenter.dk/shop/dvaergciklide-pelvicachromis-super-red-kribensis-8028p.html

og været i dialog med flere fiskehandlere i forskellige butikker. 

7) I forhold til hvordan akvariet er sat til fiskene er der lagt en bund bestående af sand og sten. Der er lavet en ”grotte” ud af sten, hvor fiskene kan gemme sig i. Der er også sat en halv kokos Skald hvor de også har mulighed for at gå i. Der er taget hensyn til at de har deres tryghedszoner de kan gå til og de kan grave rundt med bunden som de har løst til. Dette er gjort for at skabe de bedst mulige rammer i forhold til hvis de skal have unger. Processen i det, vil kunne give noget læring til os som brugere af dette projekt. Der kan evt. sammenlignes ud fra hvad der står på nettet, men også hvad andre fiskehandler siger.

8)

9)  I de første dage stod fiskene meget stille og der var ikke meget bevægelse. De stod på hver deres pladser i akvariet og det var tydeligt at se de skulle falde til, men også finde hinanden. Efter ca. 5 dage begyndte fiskene at svømme mere rundt, men også at opholde sig sammen med hinanden i de to huler der er til rådighed for dem.

På tolvte dagen vågnede jeg op til at hele bundet i akvariet rykket rundt og der var bygget store bunker foran de to huler. Det kan ses på de to billeder her. 

Dette kan skyldes, at fiskene er faldet til ro i akvariet og begynder at være beskyttende over for deres territorie. Dette skulle eftersigende være starten i processen til at der kommer unger. 

 

Dyrehold - Sisse

Mål for dyreholdet
1. Vælg en bruger/borger gruppe
Hvilke behov skal / kan et dyrehold tilgodese? 
Min målgruppe er børn og unge som bor på et behandlingshjem for deres misbrug, serviceloven §52 stk 3 nr. 7. Jeg har valgt at bruge en af de unge jeg arbejder med på den afdeling jeg er. Denne dreng ønsker at være anonym, så jeg kalder ham Preben i denne opgave. Preben har været i misbrug siden han var 11 år, hvor hash har været hans primer misbrug.  Preben har været anbragt i plejefamilier fra han var 2 til 17, hvor han kom op kom på et botilbud §107, men pga. hans massive misbrug, hvor efter han kom ud til os. Preben kommer fra en familien hvor både mor, far og bedsteforældre har et hash- og alkoholmisbrug. Preben er 18 år og har store sociale udfordringer, samt ADHA. Preben har svært ved at snakke om følelser, især med voksne mennesker. Preben er en medløber når det handler om andre unge og har svært ved at sige fra trods det går udover hans grænser. 

2. Hvilke mål er der for bruger/borger gruppens læringsudbytte? 
 Målet med dyreholdet er at Preben får en noget ansvar og prøve at få styrket hans selvtillid, samt give ham en læring for hvordan man passer nogle fisk, som han måske ville kunne tage med sig, når han flytter i egen bolig, da et akvarium kan være nemt at holde og kraver ikke meget tid. 
Jeg tænker at fiskene kan give os et "fælles tredje", så vi få mulighed for at komme ind på nogle samtaler, som normalt ville være svær for Preben at snakke om, idet han samtidig kan fordybe sig  i fiskene. Her tænker jeg også på at hvis der er en fisk der fx dør, så kan man snakke om død, og hvad det har gjort for ham i hans liv, og savn til dem som man har haft kært, og det er i orden at være ked af det.  

Hverken Preben eller jeg har kenskab til fisk, og på den måde kunne det give en god mulighed for at vi begge kan være undersøgende, da ingen af os ved endnu, hvad vi laver, og vi begge skal skabe os erfaringer sammen, på hvordan man holder et akvarium, og derfor også skabe en bedre relation mellem Preben og jeg.   

3. Hvordan skal dyreholdet placeres og indrettes med henblik på brugernes oplevelses- og læringsmuligheder? 
Akvariet kommer til at stå på Prebens værelse. Dette giver Preben mulighed for at få ejerskab over projektet og være med i processen hele vejen igennem. Preben er blevet oplyst at hvis det bliver et for stort projekt for ham eller for uoverskueligt, kan vi flytte det andre steder. Preben vil dagligt blive mindet om fra personalet side om at fodre fiskene. Når jeg er på arbejde, vil vi snakke om hvad der er sket siden sidst og hvordan Preben har det i processen. 

4. Hvilke naturfaglige begreber kan dyreholdet give anledning til at introducere/bearbejde? 
Naturdannelsens fem elementer er noget jeg vil inddrage til dyreholdet, da jeg mener det er ret relevant at man kan indgå i alle fem elementer for at kunne holde et fisk.  Samtidig skal vi være undersøgende på fiskene hvordan de trives. Hvordan har de det fx hvis de har det med lys eller mørke i en hele dag. Kan man give akvarie fisk regnorme i stedet for tør med? Vi skal drage os nogle konklusioner ud fra de undersøgelser vi laver

5. Hvilke tegn på læring, vil du kigge efter?
Jeg vil kigge på om Preben tager ejerskab i at holde fiskene, idet tænker jeg at han selv husker at give dem mad og kommer han til personalet hvis der opstå noget uventet. Jeg vil se om det at vi har et "fælles tredje" gør noget ved vores relation så jeg kan komme tættere ind på Preben og på den måde begynde at arbejde med ham.
Jeg vil se om Preben selv tager iterativ til at være undersøgende for hvad det vil sige at passe på dyr.

Naturfaglig viden / naturdannelsens kognitive element
6. Sæt dig ind i dyrenes behov og adfærd: Føde (hvad, hvordan, hvor ofte). Rede- / skjulemuligheder, klima, sociale muligheder (flokdyr?), dag- eller nataktive? formering / årscyklus, rengøring osv. osv. 
Jeg kørte ud i Plantorama og fortalte jeg gerne vil have nogle fisk som var nemme, så Preben kunne få en god oplevelse ved at holde fisk og samtidig ikke skulle være svært at holde. Her anbefalede medarbejderne at vi skulle vælge fiskearten platy, da det er en flot og farverig fisk. Platy er en social fisk som er fredelig og er god sammen med andre fiskearter, hvis man skulle ønske at få flere fisk på et tidspunkt.  Efter besøget hos Plantorama gik jeg hjem og undersøgt hvad det ville krave at få Platyer. Der bliver beskrevet at Platy er en god begynder fisk. Platy bliver 4-7 cm og pga. deres størrelse behøver de ikke et stort akvarium og er tilpasningsdygtig. Deres vandtemeratur skal helt være mellem 21 og 28 grader, men kan godt tåle hvis vandet bliver koldere eller varmere i en kort tid. Platy er en fiskeart der har brug for gemmesteder i planter og dekorationer som sten eller træstykker. Da Platyer har godt af planter, er der også vigtigt at de får lys, så planterne får næring så de ikke dør. 

Platyer spiser alt hvad de kan gabe over. De spiser tør-, frost-, og levende foder. De har brug for alger eller noget tilskud af grøntfoder. hvis de ikke får dette skal kan de begynde at spise af planterne.  De skal have mad, 2-3 gange om dagen men man skal passe på ikke at give dem for meget, så de ikke over for tykke. Det vil sige at en platy skal have mad til at spise i ca 2 min. og hvis maden begynder at falde til bunden, giver man dem for meget.

For at have et godt miljø for platyerne skal man helt have et større antal af hunner end hanner, da hannerne jagter hunnerne til parring. Her kan hunnerne blive stresset og aggressive, men hannerne kan også blive aggressive mod hinanden hvis de skal kæmpe om hunnerne. Hunnerne har en drægtighedsperiode op 26-30 dage, og kan få mellem 20-80 unger. Hvis ungerne ikke har et sted at gemme sig, kan både hunnerne og hannerne finde på at spise dem. Det anbefales at få et fødekar, så dette ikke sker. 

Hjemmesider
https://akvariefisk.dk/artikler/platy 
https://www.allaquariumfish.com/dk/category/arter/platy/
https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/sites/dyrenesbeskyttelse.dk/files/Pasningsvejledninger/fisk/Dyrenes_Beskyttelse_-_Det_beplantede_stueakvarium_-_2014-02-13.pdf

7. Akvariets, terrariets eller burets indretning. Lav en beskrivelse og en tegning / skitse som både indtænker dyrenes behov og brugernes oplevelses- og læringsmuligheder. 

Fiskene skal have et akvarium hvor der er vand i. Her til skal de have en pumpe for at skabe vandcirkulation og rense vandet for småpartiker. 
som skrevet ovenstående, har fiskene brug for planter, så her skal vi ud og anskaffe os en nogle vandplanter, både til at de kan gemme sig men også for at give et godt vandmiljø da de producerer ilt og forarbejder fiskenes affald. Her tænker jeg også at der skal noget dekoration så fiskene har noget at gemme sig i. 

Da jeg undersøgt hvad platyer skulle bruge, blev der beskrevet at de har brug for lys, så det skal også anskaffes. 

9. Før logbog over udviklingen i dyreholdet på din blog. Du kan evt. vælge at holde flere forskellige dyr der eksempelvis findes på samme biotop (i skovbunden, i vandhullet mv.), eller som er foderdyr / rovdyr (melorm / aborrer, fluer / edderkopper, regnorm /skildpadder).
Jeg vil tage billeder og videoer, for at se udviklingen i akvariet, og for at kunne se om de forskellige undersøgelser gør en forskel.

Vi anskaffede os et nyt akvarium, da det jeg havde lånt af UC syd, ikke havde lys til. 

Her fik Preben lov til selv at indrette akvariet hvordan kan tænkte at det skulle være. Vi havde været ude og købe grus og planter. Vi er i gang med at fylde akvariet om med vand med en temperatur på ca. 23 grader, da det er ca den varme Preben har på sit værelse. 

Akvariet har stået her i 12 dage, da det skulle passe ind med at jeg var på arbejde, og vi havde fået af vide for at der er en god balance i akvariet, skulle det stå i ca 14 dage. Preben og jeg, tager ud og køber 4 platyer. 2 hanner og 2 hunner. Dette syntes Preben ville være sjovt, da han ikke troede det ville gøre en forskel på at hannerne havde flere hunner. (man må ikke have flere koner). På billede kan man se at fiskene ligger i en pose. Det gør de i ca. 30 min, får at få de sammen vand temperatur i posen, som i akvariet. 

 Preben observere at fiskene svømmer meget vilde rundt det første døgn.

10. Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter... (konkrete ideer). 

11. Afprøv dine pædagogiske aktiviteter. Husk at sammentænke aktiviteterne med dit mål.
12. Beskriv pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar, død mv.) 

Chris aktivitet 1: Natur mandala

En af de aktiviteter jeg finder spændende er at lave natur mandalaer, da det er noget man kan fordybe sig i. Gode og dybe samtaler kan opstå både i jagten efter ting at dekorere med, men også imens man sidder og laver sin natur mandala. Det med at kunne fordybe sig finder jeg ekstremt vigtigt, da det er så vigtigt at kunne være til stede i nuet, især mine borgere har brug for at være tilstede i nuet, da de oftest hænger fast i fortiden, men også hurtigt kan være langt ude i fremtiden. Nuet er det vigtigste sted at være, her slipper man nemlig for grublerierne.

Jeg havde mine 2 natur eksperter med ude på min biotop og samle ting ind til vores mandalaer, de elsker at komme ud og rode i skoven og der gik virkelig sport i af få samlet ting ind til det og hurtigt havde de fyldt to bæreposer.

Efter en god madpakke og lidt leg, gik vi igang med at lave vores mandalaer og hold da op, de to var kreative, det var super godt at se hvordan de fordybede sig i det og de var meget stolte af resultatet.